onsdag den 7. januar 2009

Happy New year.







Så skriver vi 2009 og vi har taget hul på et nyt år.Nytårsfortsættere har jeg ikke i sinde at komme med men nok nogle ønsker om hvad jeg gerne vil at året skal indeholde.
Først og fremmest ønsket om at være sammen med min familie så meget som muligt.Sidenhen vil jeg håbe at dette år må bringe mere ro omkring mit arbejde, hvor der i det forgangne år har været meget personalebytte og nye arbejdsrutiner.Så vil jeg håbe at vi må være friske udover de småskavanker vi til dagligt måtte have og at vi vil få rigeligt med muligheder for at komme ud på nogle givende cykel/togture med dertil hørende gode oplevelser.Alt dette vil jeg selvfølgelig gøre noget for at opnå.

Familien er det som betyder mest for mig.Dermed selvfølgelig Emma og hendes mor og far, men så sandelig også min elskede lars.Vi tilbragte julen sammen med Emma og hendes forældre i det nordsvenske og havde præcis sådan en fredfyldt og hyggelig jul som der står om i eventyrsbøgerne.Godt med sne, lidt kulde og familien rundt om sig.Det kan ikke blive bedre.Svensk julebord med alt: skinke, sild ,laks ,sildesalat, cocktailpølser,ja--alt hvad hjertet kan begære.Hygge og være sammen.

Nytåret tilbragte vi med Henny og Andreas i sommerhuset i Houstrup ved vestkysten.Et rigtigt dejligt ophold i gode venners lag og i år med to raketter som Andreas skød det nye år ind med.Det blev også en tur til stranden nytårsaftensdag i det gode vejr.
Nytårsdag blev som sig hør og bør indledt med nytårskoncert fra Wien inden hjemturen til Vejen.En rigtig god indledning på det nye år.

Nu er hverdagen så i fuld gang igen, men det er da dejligt at komme tilbage til jobbet med nye krafter.

Nedenfor et par minder fra jul/nytår.