søndag den 5. december 2010

Hej med jer. Det er over et år siden jeg sidst skrev på denne side og det skyldes kun en ting: Facebook. Siden jeg kom på den har jeg skrevet flittigt til vennerne der den dag i dag udgør over 100!!!! Facebook har gjort at jeg har fået kontakt med alle de dejlige mennesker som har omgivet mig da jeg boede i Norbotten.At få tage del af deres hverdag, at kunne sende opmuntrende hilsner og selv få en masse kommentarer er simpelt hen blevet en daglig handling i min hverdag.Det vil jeg fortsætte med fremover men jeg har idag også bestemt mig for at skrive lidt i ny og næ på denne side.
Siden sidst er der som sagt gået et helt år og der da også sket en hel del radikale ting.Dels har vi mistet min svigermor,Lars mor i april og det gjorde i sin tur at flytningen til Umeå for min del blev væsentligt fremskyndet. Det er planlagt at jeg flytter næste år på et eller andet tidspunkt ,når jeg har fundet noget at bo i. Det er ikke så nemt ,da vores krav er lidt specifikke. For det første skal boligen ligge i nærheden af vores lille familie i Röbäck, for det andet skal den være af en hvis størrelse, så der er plads til den kreative udfoldelse, såsom en vævestol og modelbane.For det tredje skal den ikke være alt for dyr og det sætter unægtelig en grænse for udbudet. For i den del af Umeå er boligerne rimeligt dyre. Vi er dog heller ikke blege for at tage en lejebolig men det bliver nok svært da der altid står mindst 20 på ventelisten før en selv,men det sidste man skal miste er tålmodigheden, så vi kæmper på med søgningerne.Jeg har varskoet min chef om min afgang næste sommer, og hun synes da det lyder spændende. For i det store og hele er det jo en ting der trækker: Barnebarnet Emma.Jeg vil helt enkelt være nærmere så jeg kan være der for familien når de behøver hjælp.Og så må det jo tillægges at naturen er nærmere, der er storbyens faciliteter,da Umeå jo er en universitetsby og gennemsnitsalderen nok er ganske lav.Der er et enormt kulturliv og det er da noget vi sætter stor pris på.så er der heller ikke langt med toget til Norbotten hvor alle vore kære venner fra Tärendö -tiden befinder sig.Så kort sagt glæder jeg mig vanvittigt meget til at flytte op.Naturligvis bliver der meget at tænke på det nærmeste halvår med hensyn til at del vores ting op ,da Lars bliver et par år mere i DK, men det er jo bare småting da man ved hvad det fører til.Vender tilbage med mere om fremtiden.