søndag den 5. december 2010

Hej med jer. Det er over et år siden jeg sidst skrev på denne side og det skyldes kun en ting: Facebook. Siden jeg kom på den har jeg skrevet flittigt til vennerne der den dag i dag udgør over 100!!!! Facebook har gjort at jeg har fået kontakt med alle de dejlige mennesker som har omgivet mig da jeg boede i Norbotten.At få tage del af deres hverdag, at kunne sende opmuntrende hilsner og selv få en masse kommentarer er simpelt hen blevet en daglig handling i min hverdag.Det vil jeg fortsætte med fremover men jeg har idag også bestemt mig for at skrive lidt i ny og næ på denne side.
Siden sidst er der som sagt gået et helt år og der da også sket en hel del radikale ting.Dels har vi mistet min svigermor,Lars mor i april og det gjorde i sin tur at flytningen til Umeå for min del blev væsentligt fremskyndet. Det er planlagt at jeg flytter næste år på et eller andet tidspunkt ,når jeg har fundet noget at bo i. Det er ikke så nemt ,da vores krav er lidt specifikke. For det første skal boligen ligge i nærheden af vores lille familie i Röbäck, for det andet skal den være af en hvis størrelse, så der er plads til den kreative udfoldelse, såsom en vævestol og modelbane.For det tredje skal den ikke være alt for dyr og det sætter unægtelig en grænse for udbudet. For i den del af Umeå er boligerne rimeligt dyre. Vi er dog heller ikke blege for at tage en lejebolig men det bliver nok svært da der altid står mindst 20 på ventelisten før en selv,men det sidste man skal miste er tålmodigheden, så vi kæmper på med søgningerne.Jeg har varskoet min chef om min afgang næste sommer, og hun synes da det lyder spændende. For i det store og hele er det jo en ting der trækker: Barnebarnet Emma.Jeg vil helt enkelt være nærmere så jeg kan være der for familien når de behøver hjælp.Og så må det jo tillægges at naturen er nærmere, der er storbyens faciliteter,da Umeå jo er en universitetsby og gennemsnitsalderen nok er ganske lav.Der er et enormt kulturliv og det er da noget vi sætter stor pris på.så er der heller ikke langt med toget til Norbotten hvor alle vore kære venner fra Tärendö -tiden befinder sig.Så kort sagt glæder jeg mig vanvittigt meget til at flytte op.Naturligvis bliver der meget at tænke på det nærmeste halvår med hensyn til at del vores ting op ,da Lars bliver et par år mere i DK, men det er jo bare småting da man ved hvad det fører til.Vender tilbage med mere om fremtiden.

onsdag den 11. november 2009

Så skete det igen. Vi har atter haft indbrud.Første gang var for 8 år siden og precis som dengang kom tyven ind ved at liste af vinduet i bryggerset, løfte ruden ud og haspe af.Og precis som sidst opererede han/hun mens vi lå og sov.Byttet: 2 nye skruetrækkere.De gamle lå pænt på bryggersbordet.Hele gæsterummet var rodet til.Tyven er dog blevet forstyrret( sikkert da jeg var oppe på toilettet) og tog derefter til flugten.Han/hun efterlod nemlig en lysende cykellygte,alle låger og skuffer åbne rodet ting ud af skabe og tømte tasker.Men intet af værdi er taget.Vi betakker os for at ikke mere er sket. Men det værste er lige godt følelsen af at et fremmed menneske har været inde i huset, rodet alt igennem( læs: Rørt ved) og det mens man lå og sov.Jeg sover IKKE godt lige nu og jeg forbander den type som har gjort det.Desværre finder politiet jo nok ikke vedkommende.Der foregår efterhånden så meget kriminalitet her i byen så de har nok at holde styr på.Forleden blev der brændt 4 helt nye biler af hos et bilfirma i nordenden af byen og der er så meget meningsløs hærværk.Jeg ved ikke hvad det er der foregår. Men montro at en del af det kan skyldes at samfundet har udviklet sig til et komplet umenneskeligt samfund hvor det eneste der betyder noget er at man har så meget materialistisk velfærd som muligt.Mange har ikke lært at kæmpe for/ arbejde for at opnå visse ting i dagens samfund. De får alt serveret på et sølvfad fra barnsben af for at havne i det dillemma at de,når de bliver voksne tror at tingene bare kommer til en og hvis de ikke gør det så gør man oprør og straffer uskyldige mennesker med sin kriminelle adfærd.Selvfølgelig er det ikke hele forklaringen på hvorfor kriminaliteten øger så eksplosionsarted, men en del af den tror jeg.Mange ungdommer i dagens samfund " keder sig".Så går man lige hen og tænder på en bil eller to for at få lidt " Action".Selvfølgelig er de også påvirkede af alle medier og internettet.Det er jo snart sagt sådan at mange kriminelle kommer på f.eks tv og bliver interviuvet. Det er da BIG BROTHER om igen.Man bliver "Berømt" Man ER noget.For det der dybest set er sket er at der er sket et omsorgssvigt på et eller andet tidspunkt i de unges liv.De menneskelige kompetencer er blevet ignoreret og alt er blevet rutinemæssigt og schabloniseret.Barnet er ikke blevet set sådan som det har krav på og føler sig svigtet.Resultatet ser vi så i form af ligegyldighed og mangel på empati. Man er sig selv nok og er ligeglade med andres menneskers følelser.Det er mig det drejer sig om og hvis I ikke forstår det så skal jeg nok påminde jer om det.Tager jeg fejl eller?????????

mandag den 2. november 2009

Kommuner stjæler forældres ferie - dr.dk/Nyheder/Temaer/KV09

Kommuner stjæler forældres ferie - dr.dk/Nyheder/Temaer/KV09

Hvor bekvem kan man blive, eller rettere hvor meget fylder arbejdet i forhold til samvær med børnene.Er det virkelig så forfærdeligt at skulle holde ferie når alle andre gør? Jeg må indrømme at jeg er meget undrende overfor de argumenter der falder i ovenstående artikel.Selv er jeg ansat i en SFO med tvungen ferie i 3 uger i juli måned.Det gnyr jeg ikke over.Så har jeg mulighed for at rejse op og besøge mit barnebarn og hendes familie i Sverige når de også har ferie.Jeg har indtryk af at mange af nutidens forældre for det første kun tænker på sin egen lille familjes ve og vel. For det andet at deres job kommer før børnene. Andet kan jeg ikke konkludere da de åbenbart vil have at pædagogerne skal arbejde alle dage året rundt, måske lige undtagelsesvis for juleaften!!!!!!Vi behøver altså også ferie skulle jeg hilse og sige. Og derfor er der nødvendigvis nød til at være lukket i en del af året.Det er da helt fint at man kan samle de børn der har et reelt behov af pasning i ferietider på en institution.Det er da en løsning så god som nogen. Og jeg forudsætter at personalet der arbejder kommer på skift fra et af alle de andre steder der er lukket, sådan at der altid findes nogen som børnene kender.

mandag den 26. oktober 2009

Hej kære læsere. Det var godt nok ikke i går jeg skrev på denne side. Men nu skal det være. I nat har jeg siddet oppe og overværet en koncert med U2 på www.youtube.com.Det var en kanonoplevelse. Jeg fik jo ikke billetter til de 2 koncerter de giver i Horsens næste sommer, så det var lidt af et plaster på såret.Koncerten sendtes altså all over the world. Et rigtigt godt initiativ af de 4 musikere fra Dublin.Nu sidder jeg så bare her med akut træthedssyndrom og en begyndende snue. Tror jeg skal være hjemme fra jobbet i morgen. Lars er taget til italiensk i Kolding selv. Jeg tænker ikke gøre aftenen lang men snart gå og lægge mig.Men I derude i cyberspace skal da ha en smagsprøve fra koncerten.Det bliver godt nok ikke fra los Angeles, men fra en af de utallige andre koncerter som gruppen har givet i Europa i sommer.Nyd det

søndag den 4. oktober 2009

Nostalgi.






Det var et stykke tid siden jeg sidst hørte af mig på denne side.Siden sidst er sket følgende: Min kære husbond og jeg har været på en af vores utallige små rejser i det danske land. Denne gang gik turen til Holbæk og anledningen var min fødselsdag. Holbæk liggert dejligt ned til en fjord hvor vi boede på Hotel Strandgården med den mest vidunderlige udsigt over vandet.Her nød vi weekenden med et kanonvejr og promenader langs fjorden men selvfølgelig også med en lille shoppingrunde i Holbæk om lørdagen.

Weekenden derpå var jeg til Klassefest i Kokkedal.Vi fejrede 50-års jubilæum for os der begyndte i Usserød Skole i 1959. Det blev en kanonaften med snakken gående:" Kan du huske", gamle klassebilleder som jeg ikke engang havde set siden de blev taget, mødet med alle dejlige klassekammerater og så to af vores lærere Karen-Margrethe og Peter Reimer Hansen.Festkommiteen havde virkelig gjort alletiders arbejde for at festen skulle blive vellykket. God mad lavet af kok på stedet, rigtig gourmet mad, sange og festlig stemning og dans tilsidst.Jeg kom tilbage til hotellet i København kl.04.00.Droppede morgenmaden og sov til 11.Tog så turen hjem til det jyske og var fyldt af alle indtryk.Det var en fantastisk weekend.

Denne weekend skulle min kære og jeg have været til København igen men vi droppede det da jeg skulle bestille billetter til U2 i Horsens næste sommer, men det lykkedes ikke trods at datter og kollega også sad klar. Billetlugens bestillingssystem er under al kritik. Både datteren og jeg kom ind på bestillingssiden og fik en bestilling igang flere gange men det var så overbelastet at vi bare røg ud hver gang efter at have ventet 5 minutter hver gang vi havde en bestilling igang.Shit, shit, shit.Nu har jeg stillet mig på venteliste ifald Billetlugen skulle komme ud med ekstra billetter senere.jeg håber stadig.Som et plaster på såret tog vi til Kolding og spiste en god middag på restaurant Latin.Det lettede lidt på nedstemtheden over nederlaget om formiddagen.

Iøvrigt er efteråret her med regn og rusk.Kun gjort til indeaktiviteter og min kærer mand og jeg har på programmet idag at sortere juleting og billeder.Tilsidst vil jeg vedlægge nogle af sidstnævnte dels fra Holbækturen og dels fra klassefesten.

onsdag den 26. august 2009

I dag var jeg inde og læse Ugebladet, Lokalavis for Hørsholm. Gik for sjov ind på boligsiderne og fandt en af de gamle klædeboliger på Bloustrødvej til salg.Jeg har selv boet i boligen Bloustrødvej 1 th.Boligen som var til salg var i nr 25 .Døm om min reaktion da jeg så hvad den kostede!!!!!!!!! Over 2 mille!!!!!!! Brutto over 15000 i måneden.Det er jo korrupt!!Nok vil jeg sige at det er gedigent murværk bygget i 1912 og ombygget i 1941 ( efter oplysningerne i annoncen).Men i betragtning af kvadratmeterne vil jeg sige at jeg aldrig om jeg var nok så nostalgisk ville købe det hus.Jeg kunne jo få en patricier villa her i Jylland til den pris!!!!!Vi bor i et murermesterhus fra 1927.Pænt og velholdt.Det blev købt for 995000 i 2000.Hvad kunne vi ikke få for det i Hørsholm?? Nånu er jeg ikke pengegrisk men jeg synes dælendulme at huspriserne i Danmarks dyreste ende er korrupte!! Men så er det jo også der mange af kendisserne bor ( på strandvejen).Måske betaler man for at bo så nær ved societyen.Hvem ved? Godt jeg ikke bor der mere.