Her ses jocfall i fuld gang

Endnu flere:

Flere minder:

Her under vil jeg lægge nogle vyer ind fra ferien og så vil jeg takke fam Björnström for en dejlig ferie og for lån af Emma.

Efter en rigtig hyggelig eftermiddag hos Jonas og Tobbe drog familjen Jensen/Björnström videre med tog til Umeå for at den næste tid residere på Spanngränd. Det blev en dejlig afslappende tid hvor vi bare helligede os Emma og hendes forældre.Vi skiftedes til at tage os af det lille vidunder og Lars lavede maden.Efter en uge drog den ene halvdel af fam Jensen hjem.Lars skulle arbejde i uge 29 men jeg blev en uge mere.Jeg var med Emma på "legepladsturne". Vi gik en runde i kvarteret og prøvede områdets forskellige legepladser af. En meget populær aktivitet for Emma.Det gjorde vi så godt som hver dag kun afbrudt af filmtajm
med BeeMowie, eller Peter Plys film.Dagene gik bare så hurtigt og Lørdag måtte jeg pakke ,for næste dags morgen måtte jeg til det igen. Rejse hjem.Meget mod min vilje. Men arbejdet kaldte snart og jeg skulle jo også lige hjem og være sammen med min kære mand inden da.Det havde været for mig en rigtig indeholdsrig ferie og jeg fik det ud af den som jeg ville. Jeg havde så meget kvalitetstid med Emma som jeg havde håbet på. En af de sidste dage jeg var i Umeå tog vi ud og kikkede på fam. Björnströms nye hjem i Röbäck,en lille " forstad til Umeå.Der kommer de til at bo i et lille idyllisk boligområde med røde træhuse. Det skal nok blive godt.Så næste gang vi kommer skal vi til et nyt område i Umeå. Det glæder vi os til.

Søndag brød vi op fra vores ophold i Tärendö. Videre til Luleå hvor vi skulle træffe Kerstin och Börje, vores gode gamle venner som vi traf ved en introduktionsmiddag ( med Kerstins fremragende fiskesuppe)for mange år siden.Börje har fået Alzheimer men får bremsende mediciner, så han har det ret godt. Ved gensynet traf vi også Elin med familie, som har bygget hus midt imod Kerstin o Börje. Historien er at Kerstin og Börje desværre aldrig har kunnet få egne børn. De har i stedet haft huset åbent og taget sig af venners børn hvoraf Elin var en af dem.Elin og Anne har også leget sammen når vi har besøgt K og B i Luleå da Anne var lille. Der er bare et par år imellem dem. Det som er sjovt er at Emma er født samme dag som Elin fødte sin nr 2.Hun har nu 2 drenge. Børnene løb rundt ude i Kerstins og Börjes have og legede.Vi blev budt på Kaffe og Kerstins gode hjemmebag og havde en rigtig hyggelig eftermiddag.Natten skulle vi tilbringe på Amber Hotel i Luleå. Om aftenen kom Ronnies mor Maja fra Boden og hilste på. Det var dejligt for Emma at træffe sin farmor . Hun havde i øvrigt en dukke af porcelæn med som hun havde døbt til Farmor. den havde en hel opsats af briller at bytte mellem.Et kort men hyggeligt besøg på et hoterlværelse.Næste dag mandag kørte Lars og Ronnie ud med hyrbilen og vi gik til Jonas, min gamle gymnasiekammerat,for at hilse på. Jonas bor sammen med Tobbe i en dejlig lejlighed midt i Luleå.Det blev en dejlig nostalgisk eftermiddag med Jonas og Tobbe med megen grin og hygge.Sidenhen var det bare at tage sine pakkeneliker og gå til stationen og tage toget til umeå.Fortsættelse følger.

Lørdag var vi så på markedet i Pajala. Det var ret koldt men det var ingen hindring for at gå rundt til de omkring 250 boder der var. jeg nåede dog ikke halvdelen da jeg faldt ind hos min gamle kollega Inga-britt som havde en bod. Hun maler typiske norbottniske motiver så man bliver helt nostalgisk. Hun kan virkelig fange lige præcis den himmel der er så typisk under vinteren når solen er under horisonten.jeg og Lars fik os en god lang snak i hendes campingvogn sammen med hendes mand Ragnar.Det var rigtig hyggeligt.Siden kom Inga-Britt selv også lige ind for at hilse på os. Hun havde jo ellers travlt med at sælge sine mange kønne produkter.jeg glemte helt at fortælle at inden vi overhovedet begav os ud på vandringen var der underholdning på Soltorget. Min gamle klassekammerat fra gymnasietiden i Pajala Jonas Björnström, ( og -jo han er i slægt langt ude med Anne, Ronnie og Emma),underholdt på scenen med andre udflyttede Pajalabor. Det var alletiders.Jonas og jeg var vist noget af klassens originaler da vi læste. jeg var 42 og han 16 men vi havde det bare skægt sammen.Musiklæreren fik ikke en syl i vejret når vi lagde for med trommer og sang. Nuvel. Numere lever Jonas af at underholde andre og være tjener på båden >Lapponia i Luleå. Eftermiddagen var dog hurtig slut og inden jeg vidste et ord af det var vi på vej hjem fra markedet igen. Om aftenenbesøgte Lars og jeg Birgitta og Weimar. Birgitta som også har jobbet med mig på förskolen i Tärendö og som havde fødderne på jorden og var det mest reko menneske jeg har truffet når det gælder børneopdragelse. Hun brugte sin sunde fornuft og var i det hele taget meget ligefrem og ærlig overfor børn og voksne. mellem os voksede et venskab som varede ved i alle de 22 år vi var i Tärendö. Hver mandag havde vi vores "mandagsmøder" hvor jeg troppede op hos Birgitta om formiddagen med Anne. Anne og Birgittas søn Lars legede så sammen mens vi to Käringar snakkede om alt om himmel og jord.Med til historien hører også at Birgitta ligesom jeg var hjemmegående , eller Mor på heltid, men samtidig passede sin demente svigermor som boede i samme hus.Og så havde de et mindre landbrug. Hun var virkelig en "mångsyslare" som det så fint hedder på svensk.Fortsættelse følger.

Forest hotel ligger ved Tärendö älven. En dejlig ugenert plads med et rigt naturliv rundt om.Perfekt udgangspunkt for en fisketur. Men det var nu ikke lige det vi gjorde selv om den Björnströmske del af familjen fortrød at de ikke havde deres fiskestænger med.Nuvel. Vi startede med at køre til den lokale butik, nu byens eneste. Her mødte vi flere gamle kendinge. Det var det ene krammekalas efter det andet.Om aftenen var vi budt til middag hos min kære gamle kollega Inger, som dagen til ære havde lavet ægte Norbottensmad: Suovas af renkød og elg kød.Aftenen blev lang men heldigvis for det yngste medlem af familjen tilbragte hun det meste af tiden med at sove på en god gammeldags kökssoffa.Vel overvåget af Ingers søn Ola. Lasse, Ingers mand sov også men stod op ved nitiden . De var igang med at mærke rener, og det foregår om natten.Vi havde en rigtig dejlig nostalgisk aften og drog tilbage til hotellet ved midnat.Det dejlige ved at feriere på dette tidspunkt er jo at der er midnatssol og at det derfor er lyst døgnet rundt så man føler sig ikke særlig træt.
Næste dag var vi til Annes gamle lærerinde og tillige en kær gammel ven fra Tärendö -tiden,- Ellen Lauri.Ellen er nu en dame på 80 år og alderen tager sin ret. Hun rørte sig numere kun med rulator. Men kendt som vi er i hendes hjem sørgede vi for at lave en kop kaffe og ellers hygge os.Det var lidt trist at opleve et menneske som virkelig havde været yderst aktiv, måtte være tvunget at bare sidde ned hele dagen.
Nuvel. Vi følte i alle fald at det var godt at vi kunne kikke ind.Desværre blev det ikke så længe for ungdommerne ville ud og feste om aftenen i Pajala på markedet.Vi havde lovet at passe godt på Emma så længe.Så mens de unge mennesker blev kørt til Pajala af Hr Jensen passede jeg den lille dame . Hun sad i sofaen og så sin yndlingsfilm: Bee Mowie, den var knapt begyndt før den lille dame faldt i søvn. Og det gjorde hun lige til klokken 06.30 næste dag. Det ER hårdt med et så intensivt program.Men det blev en Lang nat for hr. Jensen der skulle hen og hente ungdommerne igen kl. 4 om morgenen. men de havde heldigvis haft en pragtfuld aften og været sammen med mange gamle kendiser.Fortsættelse følger!!

Tjolahej alle gamle bloglæsere. Ferien er ved at være slut og der er bare sket så meget. Vi startede med at tage toget til Umeå. Der hopppede familjen Björnström på og siden fortsatte vi alle op til Luleå. Herfra videre i lejet bil til Korpilombolo, men inden vi kom dertil tog vi lige en afstikker til Jockfall for at se det 9 m store fald. Det er bare imponerende. Vi rendte rundt og fotograferede allesammen undtaget undertegnede der jo tog hånd om Emma,men det var jo bare dejligt. I Korpilombolo hilste vi på hos fam. Döbereiner. Det blev et kært gensyn og et par afslappede dage hvor vi snakkede gamle minder og var ude og kikke på byen. Jeg traf et par af mine gamle kollegaer på skolen og det var rigtig hyggeligt.Torsdag gik turen videre til Tärendö. Det blev et stærkt gensyn. Alle følelserne brød ud da vi kom til vejkrydset i udkanten af byen.Så kørte vi til Inga og Jalle, vores venner på Lehdonmäki.Her blev det endnu mere gamle gensyn og gamle minder.Emma rendte rundt og vandede Ingas planter og tog et spil fodbold med sine forældre. Herligt!! Efter en dejlig eftermiddag drog vi så til Forest Hotel hvor vi skulle bo de næste tre døgn.Fortsættelse følger.