Lørdag var vi så på markedet i Pajala. Det var ret koldt men det var ingen hindring for at gå rundt til de omkring 250 boder der var. jeg nåede dog ikke halvdelen da jeg faldt ind hos min gamle kollega Inga-britt som havde en bod. Hun maler typiske norbottniske motiver så man bliver helt nostalgisk. Hun kan virkelig fange lige præcis den himmel der er så typisk under vinteren når solen er under horisonten.jeg og Lars fik os en god lang snak i hendes campingvogn sammen med hendes mand Ragnar.Det var rigtig hyggeligt.Siden kom Inga-Britt selv også lige ind for at hilse på os. Hun havde jo ellers travlt med at sælge sine mange kønne produkter.jeg glemte helt at fortælle at inden vi overhovedet begav os ud på vandringen var der underholdning på Soltorget. Min gamle klassekammerat fra gymnasietiden i Pajala Jonas Björnström, ( og -jo han er i slægt langt ude med Anne, Ronnie og Emma),underholdt på scenen med andre udflyttede Pajalabor. Det var alletiders.Jonas og jeg var vist noget af klassens originaler da vi læste. jeg var 42 og han 16 men vi havde det bare skægt sammen.Musiklæreren fik ikke en syl i vejret når vi lagde for med trommer og sang. Nuvel. Numere lever Jonas af at underholde andre og være tjener på båden >Lapponia i Luleå. Eftermiddagen var dog hurtig slut og inden jeg vidste et ord af det var vi på vej hjem fra markedet igen. Om aftenenbesøgte Lars og jeg Birgitta og Weimar. Birgitta som også har jobbet med mig på förskolen i Tärendö og som havde fødderne på jorden og var det mest reko menneske jeg har truffet når det gælder børneopdragelse. Hun brugte sin sunde fornuft og var i det hele taget meget ligefrem og ærlig overfor børn og voksne. mellem os voksede et venskab som varede ved i alle de 22 år vi var i Tärendö. Hver mandag havde vi vores "mandagsmøder" hvor jeg troppede op hos Birgitta om formiddagen med Anne. Anne og Birgittas søn Lars legede så sammen mens vi to Käringar snakkede om alt om himmel og jord.Med til historien hører også at Birgitta ligesom jeg var hjemmegående , eller Mor på heltid, men samtidig passede sin demente svigermor som boede i samme hus.Og så havde de et mindre landbrug. Hun var virkelig en "mångsyslare" som det så fint hedder på svensk.Fortsættelse følger.