søndag den 27. april 2008
Den første sommerdag
så skinnede solen endelig hele dagen og det var dejligt varmt. Vi har været med vores gode venner, Richard og Katrine til Århus at handle på Bazar, og bagefter var vi nede at spise ved åen i centrum.Alle mennesker var istort set forsamlet der og nød solen og varmen.Det gjorde vi også mens vi spiste italiensk. En ung sangerinde med guitarist gik fra spisested til spisested og promoverede sin nye CD ved at synge et nummer fra den. Et andepar spankulerede frem mellem bordene for at se om der skulle falde noget ned fra de riges bord. Folk nød og snakkede hyggeligt rundt omkring.Da vi kom hjem nød vi eftermiddagskaffen på gården sammen med resterne fra gårdagen, da vi havde besøg af Tønnes og Marit fra Århus.Vi var sammen ude og se Sønderskov slot og havde en rigtig hyggelig dag sammen. Altså en weekend i gode venners lag. Nu stunder Kristi himmelfart og min kære mand og jeg har tænkt os at tage et par dage på rejse et eller andet godt sted hen. Vi har nemlig aftalt at vi skal gøre en tur/ rejse en gang pr. md sammen.Og den aftale har vi tænkt at holde. At være på et neutralt sted hvor vi ikke blir påmindet om alt hvad vi " burde" gøre men istedet bare være for hinanden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar