Nej,- det er ikke maj endnu , men følelsen af forårets tilstedeværelse med dens fuglesang, violer i grøftekanten og sol fra en skyfri himmel , gør mig bare så glad. Jeg tænker på da vi boede i Tärendö, Norrbotten, Sverige - ( jordens paradis), når store regnspoves karakteristiske lyd lød over kalixelvens vande , når turen gik på skaren ( sneens tilstand efter en kold frostnat), ud i naturen med stort N, hvor man ikke hørte anden lyd end stilheden og måske mødte en eller anden forvildet ren, ja så følte man sig som nyfødt ,rede til at kaste sig ud i livet på nyt. Ikke helt samme følelse jeg har nu,- men dog!! Min elskede og jeg var ude at cykle en tur i går i det pragtfulde vejr. Han har jo fået sig en fin ny cykel som skulle prøves på en lidt længere tur( med tiden skal jeg også have en magen til). Da vi flyttede tilbage til Danmark i 2000 var vi enige om at fylde garagen op med cykler til enhver lejlighed, for bil er en unødvendighed for os der bor 5 min. fra jernbanen og busser der kører næsten hvorhen man vil.Nuvel. Vi cyklede gennem skov og landskaber med marker, hvor sanglærken stod højt på himlen og passede reden på jorden med sin vidunderlige melodi. Vi kørte bare og nød helheden i livet som det formede sig omkring os . I dag skinner solen også og jeg skal da også ud at nyde den. Havemøblerne er sat frem og i forgårs indkøbte jeg en ny parasol, som dog ikke har været så behøvelig endnu. Jeg skal også ud og grave de sidste svalderkål op så jeg kan plante noget nyt på stedet. Sådan er det jo her i Danmark ved disse tider.
Det er snart Valborg. Det fejrer man i Sverige ved at samles omkring bålet og synge sange for at sige velkommen til foråret. Og det foregik altid med båltaler , ligesom vi har til Sct. Hans. Vi boede i en lille by nord for polarcirklen som hed Tärendö, og --Ja det er der den dygtige skiløberske Charlotte Kalla kommer fra. Vi har boet i dette paradis i 22 år hvor vi har kørt i de samme spor som Charlotte. Vi har haft noget sammen med alle i byen som forenedes i den store idrætsforening IFK-Tärendö. Vi har været forenet med resten af byen i skolen, gennem arbejdet, gennem interesseforeninger osv. Kort sagt var vi som en stor familie. Hver valborg samledes alt der kunne krype og gå omkring den store "majbrasa", altså -bålet. Kendte profiler i byen holdt båltale. Der blev solgt varme pølser og børnene legede . De voksne hyggede sig med hinanden og så sang koret( for der var altid et kor, - hvori jeg selv har deltaget i mange år) ja koret sang bl.a. ovenstående sang : Velkommen kære Maj. Vinteren var slut, omend der altid lå nogle bunker sne omkring os endnu. Det er altid alt andet lige det jeg forbinder med forårets komme. Mit liv som Norrbottning , har været den bedste del af mit liv. Jeg jubler over at kunne genskabe billederne som beskrevet ovenfor og glæder mig over at jeg har været en del af dette . En del af mit hjerte blev tilbage hos Tornedalingerne i den smukke by Tärendö.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar