onsdag den 20. august 2008
regn-regn-regn.
Det er efterhånden nogle dage siden jeg sidst hørte af mig. Det er også nogle dage siden det ikke har regnet. I nat trommede regnen ned.Man kan lugte den fugtige luft og det er nemt at blive sådan klam over det hele når luften samtidig står stille.Nu lider jeg af hedeture hvilket ikke gør tingene mindre kompliceret, snarere tværtimod.Jeg overvejer stærkt at tage rent tøj med til arbejdet, da det er ubehageligt at sidde og mærke hvordan sveden løber en ned af ryggen, og så vide at man skal sidde i det tøj resten af dagen.Jeg har opdaget at hedeturenes effekt bliver forstærket når man drikker kaffe. Det er bare så irriterende da jeg mange gange er nødt til at drikke en del kaffe for at være på mærkerne.I mit arbejde er man nødt til at være foran hele tiden.Nu er der bare det at hedeturene om natten gør at jeg sover frygteligt dårligt og det bliver derfor en ond spiral jeg havner i. Sovet dårligt,-mere kaffe-flere hedeture and so on!!!!!Nuvel. Det går da meget godt alligevel så hvorfor egentlig al denne klagesang? Det kan nok skyldes vejret som ikke viser sig fra sin bedste side.Så har jeg også problemet med overvægten samtidig med at jeg får alt for lidt motion!!!!---- Jo der er nok af årsager til at klage, men jeg ved også godt at det kun er mig selv der kan gøre noget ved det.Så hvad venter jeg mon på.? Jeg tror at jeg mangler karakter.Jeg har været på 117 forskellige kure og gået til vægtkonsulenter og guderne må vide hvad.Altid er jeg gået alt op.Jeg tror helt enkelt at jeg er nødt til at indse at jeg altid vil være rund. Tak ZIZZI for at I findes,-tøj til store piger som er ved at blive mere og mere almindeligt.Nuvel! Er der mer af mig er der mer til min elskede, kan jeg jo altid trøste mig med. Han ser ikke min overvægt, men ser den pige han engang giftede sig med og elsker alligevel.Jeg vil helt enkelt tilegne ham dagens sang som en kærlighedserklæring fordi han har stillet op for mig itykt og tyndt. Værsgo min kære
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar