torsdag den 4. december 2008

luciatime.

Snart er det luciadag og jeg er nødt til at dvæle lidt ved det traditionelle luciafejrende der foregik i Tärendö, hvor vi boede i 22 år. Her arrangerede man et kæmpe fælles luciaoptog i byens forsamlingshus. Man kørte pensionærer pr bus hertil ude fra omegnen og havde luciatog dels fra skolen og fra børnehaven. Hele byen samledes denne formiddag for at nyde det fantastiske show det var.Børn fra 3 år og op til niende klasses elever sang luciasangen og en masse andre traditionelle svenske julesange.Der blev serveret kaffe med Luciaboller og peberkager, som byens husmorsforening stod for.Når luciatoget var slut serveredes der grød til alle pensionærer og luciaerne kørte rundt i byen og " lussede" hos de ældre som ikke ville ind til forsamlingshuset. Bussen sponsrades af byens busfirma, som også havde byens taxafirma.Selve luciatoget bestod af Lucia med terner, " stjärngossar" vel ret oversat til stjernedrenge, og smånisser og " pepparkaksgubbar".Sidstnævnte var klædt i brune bukser og brune overdele, samt høj brun hat.Luciaen havde luciasangen, stjärngossarna Staffansvisen og pepparkaksgubbarna Pepparkakssången.Desværre kunne jeg ikke finde en video hvor alle fire kategorier indgik men vel nogle meget smukke udgaver af Luciasangene.

Ingen kommentarer: