onsdag den 7. maj 2008
Min elskede og jeg har været på en af vores dejlige små " komme-hinanden-ved " rejser, som denne gang gik til Ystad på den svenske sydkyst. Det var pragtfuldt vejr og perfekt sted med små brostensbelagte gader og masser af bindingsværkshuse.Vi boede på et dejligt hotel midt i byen og havde en lille lejlighed med et køkken-alrum og lille soveværelse. Vi tager på disse ture/rejser ca. en gang om måneden, fordi vi vil have noget kvalitetstid sammen og fordi vi vil pleje vores efterhånden 32-årige ægteskab.Det råd vil jeg gerne give andre travle par som måske er kommet ind i en hverdagstrumme-rum, hvor man ser alt for lidt til hinanden. Mange ægteskaber/samliv kunne reddes hvis man stoppede op og begyndte og tale sammen om hvad man egentlig havde for værdier i livet og hvad man kunne tænke sig resten af livet. Vi er godt nok kommet i bedsteforældrealderen og er frygteligt lykkelige for vores lille barnebarn Emma som selvfølgelig er vores største passion næst efter vores kærlighed til hinanden. Sådan er det jo her i livet. Vi skal jo opfylde jorden med vores kærlighed og det synes jeg nok at vi har forsøgt med held. Vores datter er født i Sverige , nærmere bestemt i Norbotten. Her er der ikke andet end natur-natur -natur., ikke noget matrialistisk ræs og så havde jeg den lykke ,-eller vi prioriterede vores Anne før alt andet, så vi hører til de heldige forældre som havde muligheden for at give nogle værdier med til Anne som hun idag er rigtig glad for at have fået.Hun havde ikke mulighed for at få sidste nye modemærkestøj, men i stedet var jeg der for hende hver dag i hendes første 10 år, og når jeg ikke var der var hendes far der.Børn kommer ikke i reprise!!!At give børn sin tid og være der for dem får man mangfaldt igen.Nu nyder lille Emma godt af at hendes forældre kan dele sine arbejder op så det ikke er nødvendigt at komme i vuggestue eller dagpleje endnu. Hun har en "moster Josefine"som somme tider har hende hos sig sammen med egne to piger. Josefine er Emmas gudmor og Anne og Josefine har kendt og fulg hinanden i tykt og tyndt siden de gik i skolen. Det føles så rart at vide at Emma har et godt netverk. Det gir også energi til os så vi nu har tid over til hinanden og kan tage på små oplevelsesrejser sammen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar