Jeg er vemodig. Sidder og ser på billeder af mit elskede Norrbotten. Det er efterårsfarver. Jeg tænker på alle de gange jeg gik rundt ude i Selkävaara, på Jussanphakka, på motionssporene i Tärendö ja i det hele taget.Alle de gange vi har kørt fra Tärendö til Pajala, til Korpilombolo, til Gällivaare, til Luleå.Set årstiderne veksle oplevet elvene i alle udgaver med is-uden is, vårvinter, vår, sommer, høst,for f...... hvor jeg savner det hele lige nu.Det må være alderen. Jeg er blevet snart 10 år ældre end jeg var ,da vi flyttede ned til Vejen. Og jeg skriver ikke hjem ,for hjemme for mig er med store bogstaver Tärendö med omegne og det strækker sig vidt fra hele Norrbotten op til Riksgrænsen og ned til Västerbotten hvor vi nu har vores gang hos vores elskede lille familie Björnström.Jeg er rede at bo hvor som helst i disse trakter ,hvor jeg kan komme nær naturen, opleve roen ,den friske duft af fyrreskov og blåbærkrat,være med naturen og for mig selv når behovet opstår.Jeg har kort sagt en allerh........ trang til at komme tilbage.Der hvor jeg kender alle stierne som Euskafeurat synger om, og hvor jeg ved hvem der er i slægt med hvem.Og hvor det ikke drejer sig om status, men de menneskelige aspekter på tilværelsen. Hvor man bryder sig om hinanden både indenfor og udenfor hjemmets fire vægge.Det kan ikke gå hurtigt nok!!!!!