Min kære mand og jeg har atter været på tur sammen. Denne gang til Holsterbro.Der var Holsterbro festuge og vi oplevede dels at se en form af spontanteater og om aftenen høre koncert for 8 guitarer der spillede stående på taget til hotellet hvor vi boede og dels på taget på huset overfor. Det var en speciel oplevelse.Der blev spillet danske viser/salmer og da temaet for festugen var Lys og mørke, blev" Altid frejdig når du går" spillet.Det er jo en salme som bliver spillet ved fortrinsvis begravelser og som sådan lidt sørgmodig. Men egentlig rammer den jo temaet midt i prik, for den omhandler just dette; at midt i det mørkeste mørke er der et lys som lyser og det er troen.Nu er jeg ikke særlig religiøs, men jeg tror alligevel på at noget styrer.Meget af det tror jeg kommer fra en selv. Man kan hvad man vil, for er man tilstrækkelig målrettet, så er muligheden for at tingene skal falde ud til egen fordel stor.
Nuvel. Vi havde en dejlig weekend, med kulturelle oplevelser og skulle så hjem søndag med toget. Det gik godt indtil Ringkøbing hvor toget pludselig bremser hårdt ind lige inden vi når perronen. En ung pige tager friheden og løber over sporet lige inden toget skal køre til stationen. Lokoføreren bliver så chokeret og vred at han nægter at køre videre fra næste station der er Lem, før han får navn og addresse på den unge pige .Han kontakter også politiet og vi må bare vente på at der kommer en anden lokofører som kan køre toget til Skjern, hvor der var en bus der så kørte os videre som skulle til Esbjerg.Der blev stor ståhej itoget for der var ingen der kendte pigens addresse eller telefonnummer.Nogle mente at lokoføreren tog i for de mente at der var god afstand til pigen og at der ikke var fare på færde, men det er helt uforsvarligt at løbe over et spor når der kommer et tog. Desuden tror jeg at lokoføreren havde været ude for en lignende incident før og så er man godt nok helt oppe på mærekerne hvis det sker igen.Jeg synes i allefald at det var helt regelret af føreren at nægte videre befordring selv om det ramte en masse uskyldige mennesker.Vi kom ialle fald hjem dog med en og en halv times forsinkelse. Nå men en ulykke kommer sjældent alene.Da jeg var på vej i seng og det regnede kraftigt pilede regnen ned gennem taget i bryggerset, så vi måtte sætte spande ud.Så stod vi der og tænkte hvert sit, men der var ikke så meget andet at gøre end at gå i seng.Nu har vi kontaktet vores tømrer som kommer i eftermiddag og kikker på sagen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar